torsdag den 24. august 2017

Brownie med saltkaramel


Til et 20×20 fad

Kagedej

4 æg
4 dl sukker
100 g mørk chokolade
175 gram smør
3 dl hvedemel
4 spsk god kakao
1½ tsk. vaniljesukker

½ tsk bagepulver

1 knsp salt

Karamelfyld
1 dåse kondenseret mælk
80 gram smør
80 gram brun farin
En lille tsk havsalt

Fremgangsmåde:
Lav først kagedejen
Smelt smørret og chokoladen ved svag varme. Pisk æg og sukker luftig. Mel, kakao, bagepulver og vanillesukker blandes. Herefter vendes forsigtigt skiftevis chokolade/smørblandingen og melblandingen i æggemassen.
Hæld 2/3 dejen i et ildfast fad beklædt med bagepapir og gem resten af dejen. Bag kagen ved 175 grader i omkring 20 min til kagen har sat sig lidt.

Mens kagen er i ovnen laver man karamelfyldet.
Kom smør, kondenseret mælk, salt og brun farin i en gryde.
Varm blandingen op til kogepunktet under omrøring, og lad den stå på varmen i 10-15 minutter under omrøring, til sukkeret er opløst, og karamellen er blevet relativt tyk og lysebrun.
Hæld karamellen over kagen – den skal ikke falde sammen under fyldet. Fordel karamellen jævnt over kagen, og prik eventuelt hul ned til kagen, så lidt af karamellen kan trænge ned. Fordel det sidste af dejen over karamelfyldet. Det gøres lettest lidt ad gangen, så dejen smelter lidt og lettere fordeler sig.
Bag kagen færdig – i omkring 20-30 min minutter – til kagen er fast, og karamellen er blevet mørk gyldenbrun. Tjek om kagen er færdig ved at stikke en kødnål eller strikkepind i kagen. Hvis der hænger kagedej ved, skal kagen bages 5 min mere.

onsdag den 25. marts 2015

Spagetti med kødboller i tomatsauce

Ingredienser (4 pers)
500 g hakket oksekød
1 løg
2 tomater
1/2 bundt basilikum
1 spsk olivenolie
Salt og peber

Sauce
1 stort løg
1 rød peberfrugt
1/2 stort bundt basilikum
2 spsk hvedemel
1 ds. tomatpure
500 g tomater
1 terning god bouillon
1 spsk sukker
Salt og peber

Spagetti (kog efter anvisning på pakken)
Parmesanost

Fremgangsmåde
Kødboller: Befri tomater for kerner og hak fint. Hak løget fint. Bland tomater og løg sammen med de resterende ingredienser og rør til farsen er godt sammenhængende. Der kan evt. tilsættes lidt mere olie. Form farsen til kødboller i ønsket størrelse og steg i olie.

Sauce: løg og peberfrugt skæres groft og steges i en gryde i olie til løgene er klare (de må ikke tage farve). Hvidløg, mel og tomatpure tilsættes og der røres rundt. Herefter tilsættes tomater skåret groft, basilikum og bouillon samt vand til grøntsagerne er dækket. Lad saucen simre i 20 min, hvorefter den blendes. Saucen stilles tilbage på blusset og smages til med sukker, salt og peber. Sukker er især vigtigt, hvis tomaterne ikke har den lækre sommersødme, da sukkeret fremhæver tomatsmagen og bringer sødmen frem.

Kødbollerne puttes i saucen og det hele varmes igennem. Serveres med spagetti og masser af friskrevet parmesan.

tirsdag den 24. marts 2015

Salat med asiatisk inspireret dressing

Ingredienser (2 personer)
2 dl bønnespirer
1 håndfuld friske basilikumsblade
2 gulerødder
1 rød peberfrugt
5 Iceberg salatblade
1 avocado
½ mango
½ pk risnudler

Dressing:

3 spsk peanuts
1 spsk sesam
½ dl olivenolie
2 spsk æbleeddike
2 tsk flydende honning
1 tsk citronsaft
1 spsk soja
salt og peber

Fremgangsmåde:

Rens og skær grøntsagerne i ønsket størrelser. Kog risnudler efter anvisningen på pakken. Bland det hele i en skål og server med dressing til.

Dressing: Blend alle ingredienser sammen og smag til salt og peber.


fredag den 27. januar 2012

Jordbærsalat med limedressing

Denne salat er genial som tilbehør til en god grillaften, men den kan også med stor succes anvendes til en god sommerbrunch.

Ingredienser (4 pers./8 pers. til brunch):
500 g Jordbær
1 Netmelon
100 g Hindbær
Rucola
100 g Fetaost

Dressing:
2 spsk. Koldpresset rapsolie
Saft af 1 lime
1 spsk. flydende honning
Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:
Skyl, nip og halver jordbærrene, skær melonen i mundrette stykker og vend jordbær, melon og hindbær sammen.
Skyl rucolaen, skær fetaosten i tern og bland dette sammen med frugterne.

Rør ingredienserne til dressingen sammen og hæld denne over salaten lige inden servering.

God appetit

Røget ørredmousse

Denne ørredmousse er fantastisk som en del af en tapasanretning eller som pålæg til en virkelig god frokost.

Ingredienser:
1 pk varmrøget ørred (Varmrøget laks kan også anvendes)
100 g Philadelphia natural smøreost
Creme fraiche (omkring 2-3 spsk eller til ønsket konsistens opnåes)
1 spsk citronsaft
1 finthakket skalotteløg (eller ½ rødløg)
Rigelige mængder krydderurter (Persille, dild, purløg)

Fremgangsmåde:
Mos ørredfileterne med en gaffel og bland med resten af ingredienserne. Stil moussen koldt indtil servering. Serveres med cherrytomater, salat og godt brød

God appetit

Helstegt kylling med pancetta-salvie smør

Denne opskrift har jeg fundet på nettet hos en anden madblogger. Det er en genial måde at spise helstegt kylling på så derfor deler jeg denne opskrift på min blog. Opskriften kommer fra Miras madblog. http://www.miraarkin.dk/

Ingredienser (4 pers., hvis det er en stor kylling):
1 hel kylling i god kvalitet (1500-1800 g)
75 g Blødt smør
75 g Pancetta (Parmaskine kan anvendes i stedet)
1 lille håndfuld frisk salvie
1 fed hvidløg
Friskkværnet sort peber
Salt

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 225 grader
Hak pancetta og salvie fint og bland det med det bløde smør, hvidløget og friskkværnet peber.
Denne smørblanding skal ind under skindet på kyllingen og derfor skal det løsnes. Start nedenfra (Den spidse ende af kylligebrysterne) og lirk forsigtigt fingrene ind mellem skindet og brystkødet på kyllingen. Når skindet er løsnet fra brystkødet arbejdes der videre rundt på kyllingen, så der også skabes lommer på lårene og bag på kylligen. (Skindet er ikke så sart, så man behøver ikke være vildt bange for at tage lidt fat når skindet skal løsnes)
Nu skal smørbladingen fordeles under skindet og eventuelt i kyllingens bug.
Kyllingen gnides med salt på ydersiden.
Da skindet er blevet udvidet samles dette med en kødnål. Lårene bindes sammen med kødsnor så de ligger tæt ind på kroppen.
Læg kyllingen i et ildfast fad med brystet opad og sæt fadet i ovnen.
Kyllingen skal brune i 10 minutter ved 225 grader og skru derefter ovnen ned på 180 grader og steg kyllingen færdig. Det tager cirka 1 time.

Tilbehøret er helt valgfrit, men en ting jeg altid plejer at lave er en opbagt sauce. Jeg tager al væsken/fedtet fra bunden af det ildfaste fad. Jeg skimmer fedtet fra væsken. Fedtet bruger jeg til at lave melbollen i den opbagte sauce og så bruger jeg væsken sammen med mælk til saucen. Smag eventuelt til med salt og peber. Jeg plejer at tilsætte kulør til det bliver en lysebrun sauce.

God appetit

torsdag den 19. august 2010

Sæsons ultimative burger



Denne burger kommer fra hjemmesiden Sæson for god smag, http://www.saeson-web.dk. Jeg har også lånt billedet fra hjemmesiden. Synes det lød rigtig lækkert og friskt og det var lige præcis hvad det var. Det er en lidt anderledes og velsmagende måde at spise burgere på.

Ingredienser (4 pers.):
Avocadocreme:
2 modne avocados
2 spsk citronsaft
salt og peber

Tomatsalsa:
5 tomater
1 rødløg
1½ dl tomatketchup

Fintsnittet salat
Agurk
Peberfrugt
400 g oksekød
4 skiver ost
4 grove burgerboller

Fremgangsmåde:
Avocadocreme:
Skrab avocadokødet ud af skrallen med en ske og mos det med en gaffel. Smag til med citronsaft, salt og peber

Tomatsalsa:
Fjern kernerne fra tomaterne og skær dem i små tern. Hak løget fint og bland alle ingredienserne sammen.
Burger:
Form bøfferne og steg dem og når de er ved at være færdige kommes der en skive ost på hver bøf. Lun bollerne i ovnen. Saml burgerne og nyd.
God appetit.


torsdag den 15. april 2010

Cathrines hjemmelavede knækbrød

Ingredienser:
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
3½ dl mel
1 tsk . bagepulver
1½ tsk salt
2 dl vand
1 1/4 dl olie

Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne sammen.
Del dejen i to portioner og rul hver del ud mellem to lag bagepapir. Skær i firkanter.
Bag i ca. 14 min. ved 190 grader (varmluft)

onsdag den 6. januar 2010

Jordskokkesuppe med bacon og svampe

Denne jordskokkesuppe er perfekt i det kolde vintervejr. Den er dejlig cremet og mættende.

Ingredienser (4 pers.):
800 g skrællede jordskokker
2 løg
14 dl hønsebouillon
2 dl fløde
500 g svampe (brune eller almindelige champignoner eller andre svampe)
2 pk bacon skåret i mindre stykker
Muskatnød
Olie
Salt og peber
Hakket persille

Fremgangsmåde:
Skær de skrællede jordskokker i mindre stykker. Hak løget fint og sauter begge dele i lidt olie uden at det tager farve.
Hæld hønsebouillonen på og krydr let med salt og peber.
Lad suppen koge i ca. 20 min til jordskokkerne er møre.
Rens svampene, skær dem i skiver og rist dem på en pande. På en anden pande ristes bacon.
Purer suppen med en stavblender og tilsæt fløden. Varm suppen op uden at den kommer op og koge.
Smag til med salt, peber og revet muskatnød.
Kom suppen i 4 dybe tallarkner og drys svampe, bacon og persille.
Server straks med en grøn salat og godt brød til. God appetit

torsdag den 12. november 2009

Lun kartoffelsalat med feta og spinat

Denne kartoffelsallat er rigtig god som tilbehør til meget mad. Det er en meget enkel opskrift og det smager genialt. Dette tilbehør fungerer rigtig godt sammen med vandmelon og spinatsalaten og et godt stykke kød.

Ingredienser:
Små kartofler
Olivenolie
Salt og friskkværnet peber
1 pk babyspinatblade
150 g feta


Fremgangsmåde:
Kartoflerne fordeles på en bageplade og olie samt salt og peber fordeles over dem.
De bages i ovnen ved 225 grader til de er gyldne og lækre. Det tager mellem 45 min og 1 time.
Lad kartoflerne køle lidt af og vend dem med feta og spinat. God appetit

Vandmelon og spinatsalat

Denne salat er virkelig god fordi den kombinerer sødmen fra vandmelonen med det lidt syrlige fra mangoen og det salte fra fetaen. Det er nok mest en sommersalat, men synes alligevel jeg ville skrive den ind.

Ingredienser (4 pers.):
1 pakke frisk babyspinat
1 mango skåret i tern
½ vandmelon skåret i tern
150 g fetaost i tern
1 grofthakket rødløg
1 glas sorte oliven
Ristede græskarkerner
Friskkværnet peber

Dressing:
Balsamico eddike
Olie
Flydende honning
Salt

Fremgangsmåde:
Bland ingredienserne til salaten sammen og vend det godt rundt. Kværn lidt peber over. Pisk ingredienserne til dressingen sammen og server den til. God appetit

De letteste boller i verden

De her boller tager ingen tid at lave og så slipper man helt for at have fingrene i dejen. Det sætter jeg meget pris når jeg har en travl hverdag, men stadig gerne vil have hjemmebag.

Ingredienser (9 boller):
3½ dl Koldt vand
25 g Gær
2 tsk. Salt
1 spsk. Sukker
1½ dl Solsikkekerner
2½ dl Havregryn
1½ spsk. Olie
4 dl Hvedemel

Fremgangsmåde:
Bland vand, gær, salt og sukker i en skål. Tilsæt solsikkekerner og havregryn. Herefter tilsættes olien og dejen røres rundt. Til sidst tilsættes hvedemelen til dejen er klistret, men ikke flyder ud. Den skal altså ikke ændre form.
Dejen stilles i køleskabet natten over.
Tænd ovnen på 175 grader, hvis det er varmluft.
Dyb en ske i varmt vand og brug denne til at lave klatter af dej på bagepladen. Der skal i alt være 9 stk. Pas på at al luften ikke presses ud af bollerne.
Bag bollerne i 25-30 min midt i ovnen.
God appetit

tirsdag den 20. oktober 2009

Tomatsuppe med gremolata

Denne tomatsuppe smager simpelthen fantastisk både varm og kold. Den er måske ikke den letteste at lave, men den er det hele værd:-)

Ingredienser (4-6 pers):
1 hakket løg (gerne rødløg, men behøves ikke)
2 fed presset hvidløg
2 spsk. olivenolie
2 kg tomater
2 spsk. hvidvinseddike
2 spsk. sukker
7 dl vand
salt, peber og evt. lidt knust chili

Gremolata:
Reven skal og saft fra 1 citron
2 spsk. olivenolie
2 fed presset hvidløg
1 dl hakket persille

Fremgangsmåde:
Der skæres et kryds i bunden af tomaterne (kun i skrallen). De kommes i kogende vand til skrallen begynder at løsne sig. Herefter tages de op af vandet og skrallen pilles af.
Løg og hvidløg sauteres i en gryde i et par minutter. Tomaterne skæres i grove stykker og puttes i gryden med sukker, hvidvinseddike og vand.
Det hele bringes i kog og skal simre i ca. 35 min. Rør engang imellem.
Blens suppen og smag til med salt, peber og lidt chili.
Alle infredienser til gremolataen blandes sammen.
Suppen serveres varm med gremolata og brød til.
God appetit

onsdag den 30. september 2009

Rødbedesalat med rucola og feta

Denne salat smager simpelthen genialt og så er det jo sæson for rødbeder her i efteråret.

Ingredienser:
500-700 g mellemstore rødbeder
En håndfuld rucola
150 g feta skåret i tern
30 g valnøddekerner
1 finthakket rødløg

Dressing:
1 spsk acaciehonning (eller anden flydende honning)
1 spsk balsamicoeddike
1 spsk olie
1 tsk salt
friskkværnet peber

Fremgangsmåde:
Skræl rødbederne og skær dem i 1 cm tykke strimler. Kog dem til de er møre (ca. 15 min) Hæld vandet fra og damp dem tørre i gryden. Lad dem herefter køle lidt af.
Pisk ingredienserne til dressingen sammen og krydr med salt og peber.
Bland alle ingrdienserne sammen inkl. dressing med let hånd og server.

tirsdag den 28. juli 2009

Helstegt kylling med citron og timian

Kan rigtig godt lide at lave hele kyllinger i ovn. Det er en nem måde at lave lækket kylling på som kan bruges til hvis man har gæster. En kylling stegt i ovn kan krydres med næsten lige hvad man kan lide, men en af mine yndlinge er med citron og timian. Kødet på kylligen bliver dejlig saftigt pga. citronen og så giver timianen en rigtig god smag til.

Ingredienser (1 kylling):
1 kylling
1 citron
1 stort bundt timian
4 fed hvidløg
Olivenolie
Salt
Peber

Fremgangsmåde:
Rengør kylligen invendigt og udvendigt og klap den tør udenpå med køkkenrulle. Gnid indersiden af kylligen med groft salt. Bland skal fra 1 citron, saft fra 1/2 citron, timian, maste hvidløg, olie, salt og peber i en morter. Skær 3-5 dybe riller i lårkødet og gnid marinaden godt ind i kylligen. Fyld kylligen ud med citron og de overskydende timiankviste. Bind benene på kylligen sammen og steg i ovnen ved 225 grader først på maven i 30 min. og derefter på ryggen i ca. 30 min. Spis med nye kartofler og salat. God appetit

Brownies muffins

Jeg er helt vild med chokolade og jeg er faldet fuldstædig for ideen om at lave brownies i portioner. Derfor er denne opskrift perfekt fordi den laves i muffinforme. De er rigtig gode til en dessertanretning med frisk frugt og is til, men kan også spises som de er.

Ingredienser (12 Brownies muffins):
200 g chokolade
60 g smør
60 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
2 æg
135 g sukker
1 vanillestang
60 g mørk chokolade
60 g valnødder

Fremgangsmåde:
Smelt chokolade og smør sammen og lad det køle lidt af. Bland mel, bagepulver og salt i en skål. I en anden skål piskes æg, vanillekorn og sukker til en luftig æggesnaps. Vend chokolademassen og melet i æggesnapsen. Tilsæt nødder og grofthakket chokolade.
Put dejen i forme og bag i ca. 15 min ved 180 grader. God appetit

Wok med kylling, lime og bambus

Denne opskrift på wok er rigtig simpel og så smager den helt fantastisk. Kan rigtig godt lide sammensætningen af lime og ingefær sammen med kokosmælken. Hvis man ikke kan lide squask eller peberfrugt kan disse sagtens erstattes med nogle grøntsager man hellere vil spise.

Ingredienser (4 pers.):
3 kyllingefileter i brede strimler
1 spsk olie
2 grønne squash
2 peberfrugter
1 dåse bambusskud
1 spsk limeskal
1 spsk limesaft
1 spsk ingefær
1 lille dåse kokosmælk
2 dl basilikum i strimler
Salt, peber

Fremgangsmåde:
Lad wokken blive godt varm og svits kylligen i ca. 2 min. Tilsæt squash, peberfrugt, bambusskud uden væske og limeskal. Svits i yderligere 2 min. Tilsæt resten af ingredienserne og varm retten godt igennem.
Retten spises med ægnudler eller ris til og før servering blandes dette i saucen og retten pyntes med frisk basilikum. God appetit

mandag den 27. juli 2009

Thebirkes

Jeg lærte meget om let madlavning som smager godt i folkeskolen. Disse thebirkes er lidt fede, men de smager rigtig godt og så er de hurtige at lave fordi de ikke skal hæve.

Ingredienser (13-14 thebirkes):
1 pk. gær
1 dl vand/mælk
1/4 dl sukker
1/2 tsk salt
2 æg
100 g kold smør
ca. 6 dl mel
Birkes

Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i den kolde væske og tilsæt sukker, salt og 1 æg. Skær den kolde smær i tern og put dem i væsken med næsten alt melet.
Ælt dejen godt igennem og lad den hvile i nogle minutter. Rul dejen ud til en firkant på ca. 20*65 cm. Pensl med sammenpisket æg og fold dejen ind mod midten på langs fra begge sider, så der dannes 3 lag. Vend dejen så samlingen er i bunden og pensl med æg. Drys med birkes og skær ud i stykker på ca. 5 cm.
Bag ved 225 grader i 8-10 min.
Spis dem mens de er varme med smør eller pålæg. God appetit

Squashtærte

Denne opskrift fik jeg en gang af min hjemmekundskabslærer i folkeskolen. Den er siden blevet lavet en del om, men ideen er stadig den samme.
Det hedder en squashtærte, men det nemme ved opskriften er, at der ikke bruges tærtedej. Tærten kan bruges til aftensmad eller frokost, men er også god til en buffet. Den kan også sagtens spises kold.

Ingredienser (4 pers.):
1 finthakket mellem løg
1 pk. bacon
100 g feta
250 g squash
70-100 g emmentaler
1/2 tsk bagepulver
3 æg
Salt og peber
Oregano/timian
1/2 dl olie

Fremgangsmåde:
Skær bacon i tern og rist på panden. Når baconen er næsten færdig tilsættes løget og steges blødt. (Noget af fedtet fra baconen kan fjernes inden løget puttes på panden)
Squashen med skræl og emmentaleren rives. Alle ingredienserne blandes i en skål og hældes i et smurt ovnfast fad.
Tærten bages ved 180 grader i 30-35 min.

Server med ris eller brød og en grøn salat. God appetit

søndag den 26. juli 2009

Cookies

Den første opskrift jeg har valgt at lægge på bloggen er en fantastisk opskrift på chokolade cookies. Når der skal bages kage bliver jeg altid spurgt om jeg vil bage cookies og det er den opskrift jeg har givet ud til venner og familie flest gange.
Opskriften er til ca. 9 store cookies og det er ca. hvad der kan være på en bageplade.

Ingredienser (9 cookies):
75 g blødt smør (Jeg bruger selv Kærgården)
100 g sukker
50 g brun farin
1 æg
150 g hvedemel
1 tsk vanillesukker
1/2 tsk natron
1/2 tsk fint salt
100-150 g mørk chokolade (billig kogechokolade i plade er fint til formålet)

Fremgangsmåde:
Rør smør og sukker godt sammen. Pisk farin og æg i. Det er vigtigt, at der bliver pisket godt til massen bliver luftig. Bland hvedemel, vanillesukker, natron og salt i en anden skål og vend det i smørblandingen. Tilsæt chokolade.
Brug to spiseskeer til at sætte dejen på en bageplade og giv kagerne et let tryk med bagsiden af den ene ske. (De skal nok flade ud når de bliver bagt)
Bag kagerne en plade af gangen næsten øverst i ovnen ved 175 grader i 10-15 min.

De skal have en let krakeleret overflade og skal slippe bagepapiret uden problemer. De må ikke blive for mørke i overfladen, så hold øje med dem mens de bager. De bliver først sprøde når de er kolde, så vær ik nervøs, hvis de føles lidt bløde.

God appetit