Jeg lærte meget om let madlavning som smager godt i folkeskolen. Disse thebirkes er lidt fede, men de smager rigtig godt og så er de hurtige at lave fordi de ikke skal hæve.
Ingredienser (13-14 thebirkes):
1 pk. gær
1 dl vand/mælk
1/4 dl sukker
1/2 tsk salt
2 æg
100 g kold smør
ca. 6 dl mel
Birkes
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i den kolde væske og tilsæt sukker, salt og 1 æg. Skær den kolde smær i tern og put dem i væsken med næsten alt melet.
Ælt dejen godt igennem og lad den hvile i nogle minutter. Rul dejen ud til en firkant på ca. 20*65 cm. Pensl med sammenpisket æg og fold dejen ind mod midten på langs fra begge sider, så der dannes 3 lag. Vend dejen så samlingen er i bunden og pensl med æg. Drys med birkes og skær ud i stykker på ca. 5 cm.
Bag ved 225 grader i 8-10 min.
Spis dem mens de er varme med smør eller pålæg. God appetit
Ingen kommentarer:
Send en kommentar