onsdag den 6. januar 2010

Jordskokkesuppe med bacon og svampe

Denne jordskokkesuppe er perfekt i det kolde vintervejr. Den er dejlig cremet og mættende.

Ingredienser (4 pers.):
800 g skrællede jordskokker
2 løg
14 dl hønsebouillon
2 dl fløde
500 g svampe (brune eller almindelige champignoner eller andre svampe)
2 pk bacon skåret i mindre stykker
Muskatnød
Olie
Salt og peber
Hakket persille

Fremgangsmåde:
Skær de skrællede jordskokker i mindre stykker. Hak løget fint og sauter begge dele i lidt olie uden at det tager farve.
Hæld hønsebouillonen på og krydr let med salt og peber.
Lad suppen koge i ca. 20 min til jordskokkerne er møre.
Rens svampene, skær dem i skiver og rist dem på en pande. På en anden pande ristes bacon.
Purer suppen med en stavblender og tilsæt fløden. Varm suppen op uden at den kommer op og koge.
Smag til med salt, peber og revet muskatnød.
Kom suppen i 4 dybe tallarkner og drys svampe, bacon og persille.
Server straks med en grøn salat og godt brød til. God appetit

Ingen kommentarer:

Send en kommentar